Malagas historiske kvarter er fuld af monumenter og kulturarv og ligger blot fem meter fra havet. Det er samtidig et underholdningscenter for både lokale og turister. Du kan stort set nyde det året rundt takket være det milde klima, som også har fået serviceindustrien til at udvikle sig i området og gjort det til en stor attraktion for offenligheden: Malaga terrasser.
For at gøre det har både hoteller og restauranter lavet terrasser på deres tage, så kunderne kan nyde en drink i en eksklusiv og afslappet atmosfære. Terrasserne i centrum har desuden fantastisk udsigt over de monumenter, som omgiver dem, og til havnen.
Turister kan besøge byen ved at leje et køretøj i Malaga, så de nemt kan komme til det historiske kvarter og parkere bilen tæt på terrasserne på en af de mange parkeringspladser, der findes i området.
Indholdsfortegnelse
Terrasser i Malaga med udsigt til Alcazaba
Malagas Alcazaba er et af de mest karakteristiske monumenter i byen, da den perfekt bevarede arabiske fæstning, ligger midt i byen. At nyde en drink samtidig med at du nyder udsigten, er en helt særlig oplevelse, og Hotel Alcazable Premium gør det muligt.
Terrase ved Malagas Alcazaba
Terrassen på Alcazaba er et af byens mest fashionable steder med udsigt til Alcazaba og Gibralfaro Castle (Castillo de Gibralfaro). Terassen tilbyder et stort udvalg af drinks og cocktails og i restauranten, Batik, kan besøgende nyde en lang række Middelhavsretter med sæsonens produkter og et touch af gourmet.
Adgang til terrassen på Hotel Alcazaba Premium er via calle Alcazbilla, nummer 12, kun fem meter fra Alcazaba og den berømte vingård El Pimpi. Der er gratis adgang, og gennemsnitsprisen for drinks og cocktails er 8 EUR. Åbningstiderne er fra 15:30 til 02:00 fra søndag til torsdag, mens de er forlænget på fredag og lørdage til 04:00.
Terrasser i Malaga med udsigt til katedralen
Hvis der er et monument, der repræsenterer Malaga, så er det Cathedral of the Incarnation (Catedral de la Encarnación), også kendt blandt de lokale som “La Manquita”, som betyder “enarmet”. Nyd en drink udendørs ved dette monument, som nærmest er uopnåelig luksus, som alligevel er muligt for enhver besøgende.
Terraza del Chinitas
På Pasaje de Chinitas, som er et af de mest billedskønne steder i Malaga centrum, finder du en terrasse med samme navn, som tilhøjrer Chinitas Urban Hostel. Terraza del Chinitas i Malaga er en af de mest ikoniske, og den spænder over to niveauer og ligger tæt på katedralens tårn.
Der er gratis adgang til taget, og besøgende kan få en lang række forskellige drinkmenuer og snacks, som de kan nyde sammen med udsigten. Drinks koster i gennemsnit mellem 7 og 10 EUR. Adgang til Terraza del Chinitas findes på Pasaje Chinitas, nummer 3, og den er åben fra 16:00 til midnat.
Terraza de Larios
Terraza de Larios hører til Room Mate Larious, som ligger i gaden af samme navn, en af byens mest besøgte turistgader. Den panoramiske udsigt over byen er perfekt, når du vil tage billeder af tårnet på Malagas katedral (Catedral de Málaga) og nyde den eksklusive, afslappende atmosfære.
Der er gratis adgang, og der er åbent for offentligheden hver dag fra 16:00, og lukketiden kan være forskellig. Søndage og mandage lukker de 23:00, og torsdag til lørdag er der åbent til 01:00. Du finder indgangen på calle Marqués de Larios, nummer 2, og menuen har en gennemsnitspris på 8 EUR.
The Top of Molina Lario
På samme gade som katedralen ligger Hotel Molina Lario, som har en terrasse, hvorfra du næsten kan røre katedralen. Her finder du en swimming pool og en kosmopolitisk atmosfære med et tag med panoramisk udsigt over havet og det historiske kvarter, live musik og signatur cocktails i alle afskygninger.
Der er gratis adgang fra calle Molina Lario, nummer 20. Priserne på cocktail er i gennemsnit mellem 8 og 9 EUR, så du får ingen overraskelser, når du får regningen. Der er åbent hver dag fra 16:30 til 23:00.
Terrasser i Malaga med havudsigt
Er der noget mere skønt end af nyde en drink i en by ved kysten med havet i baggrunden? Det er en perfekt placering for en hvilken som helst virksomhed i hotelbranchen, og at ligge ved havet giver noget helt unikt.
Terraza Málaga Palacio
Dette er en af Malagas mest kendte terrasser og hører til Hotel AC Málaga Palacio. Terrassen på AC Malaga var en af de første i byen til at indføre konceptet med en helt ekspeptionel beliggenhed, hvor du kan nyde den panoramiske udsigt, som omfatter Muelle Uno, Alacazaba, katedralen og resten af byen.
Hotellet med den berømte indgang på calle Cortina del Muelle er hvert år vært for filmstjerner i forbindelse med den spanske filmfestival. Terassen har både en restaurant og en cocktailbar, og gennemsnitsprisen for en ret er 15-20 EUR, mens drinks er lidt dyrere end gennemsnittet og koster fra 5 EUR for en øl til 8,50-10 EUR for drinks.
Terraza Valeria Roommate
Hotel Roommate Valeria, som ligger ved kajen på Plaaza de la Marina, har en tearesse i andalusisk stil. Fra terrassen kan du se Muelle Uno og Malagas Alcazaba, og du finder ligeledes en swimmin pool, selv om den er forbeholdt for hotellets gæster. Der er en ung og underholdende atmosfærre med ny og aktuel musik.
Her finder du et udvalg af cocitails, og du får mulighed for at smage din helt egen. Gennemsnitsprisen er mellem 8 og 10 EUR. Indgangen ligger i Plaza Poeta Alfonso Canales, nummer 5, og der er gratis adgang.
Andre mere stille terrasser i Malaga
Besøgende, som ikke leder efter den bedste udsigt men en mere intim atmosfære, hvor de kan nyde en stille drink, har andre muligheder for at få en uforglemmelig tid.
Terraza de San Juan
Terraza de San Juan er en af de mest afsondrede midt i Malaga. Den afslappende terrasse ligger i den smalle gade San Juan, nummer 11, ved siden af kirken med samme navn. Designet og omgivelserne gør den til en af de mest fantastiske terrasser, du kan finde i Malaga.
Denne perle ligger på taget af Hotel Málaga Premium, byens første, gastronomiske hotel, hvor du kan slappe af og nyde udsøgte fusionsretter på nederste etage og derefter bevæge dig op til 5. sal og nyde de bedste cocktails. Der er gratis adgang, og gennemsnitsprisen for drinks og cocktails er 7-9 EUR.
Terraza Nómadas Centro
Hvis du vil finde en alternativ atmosfære, så er Terraza Nómadas det bedste valg. Den lille terrasse ligger i calle Guerrero, nummer 3, og har alle typer kulturelle aktiviteter lige fra live koncerter til sprogudveksling og håndværkermarkeder.
Der er gratis adgang, og baren tilbyder en lang række håndværksøl, cocktails og drinks. Terrassen i Malaga har en underholdende og imødekommende atmosfære og gennemsnitsprisen for drinsk er mellem 5 og 8 EUR.
Terraza El Balneario de Málaga
Længere væk fra centrum finder vi en af Malagas mest kendte terrasser. Terrassen på El Balneario de los Baños del Carmen tilhører en unik restaurant, som ligger mellem træerne ved havet, og som har en historie, der går mere end 100 år tilbage i tiden.
Solnedgangen på denne terrasse er et spotlight for alle fotografer, hvorfor der er besøgende her på alle tider af dagen fra morgen til aften. Der er gratis adgang, og gennemsnitsprisen for drinks og cocktails varierer. Maden er portioner (raciones) og koster 14 EUR for typiske retter, som f.eks. friturestegte rejer med stegt æg, gennemsigtig gubi (chanquete) eller ris med hummer. Gennemsnitsprisen for drinks er 7 EUR, og du finder et omfattende udvalg af øl og vin.
Kort over Malagas bedste terrasser
Kortet nedenfor viser en rute til Malagas bedste terrasser, både i centrum og i udkanten, så du kan se dem alle sammen, når du besøger byen.